Værd at vide
Hvis du er interesseret i at starte som rytter på MAK, på rideskolen eller som privatrytter så , udfyld indmeldelsesblanketten her eller skriv en email til undervisning@mattsson.dk med dit navn og telefonnummer.
Vi kontakter dig hurtigst muligt, så vi kan finde ud af hvilket hold, der passer netop dig og dit niveau.
Man kan også vælge at starte med en halv enetime – dette er ikke et krav!
HUSK at du skal have ridestøvler/gummistøvler på og et par busker med ingen eller små syninger på indersiden af benet. INGEN ridning i kondisko.
Det er obligatorisk at ride med hjelm. Vi låner dig gerne en hjelm, indtil du kan få din egen.
Hav en fantastisk time på en af vores dejlige skoleheste
Hvis du ønsker at fortsætte på holdet, så tal med ridelæreren.
Når du færdes i vores stald og omgås vores heste:
Du går stille og roligt i stalden og henvender dig roligt til den hest, du skal ride, så den kan nå at hilse pænt på dig.
Se vandkoppen efter og tjek at hesten i øvrigt ser ok og glad ud – er du i tvivl kontakt din underviser.
Stil hesten med hovedet mod udgangen, når du børster hesten på gangen.
Efterlad ikke grimer og andre løse genstande på staldgulvet, det kan være farligt for hesten at træde i eller hænge fast i.
Tjek altid og rens hovene før og efter ridning.
Når du lægger sadel og trense på for første gang eller på ny hest, så få en instruktion fra underviser eller anden øvet rytter.
Husk at spænde gjorden gradvist og tjek den igen, inden du stiger op på hesten.
Gør rent og ryd op efter dig og hest, inden du trækker hesten ud, så staldgangen er klar til næste rytter/hest.
Inden du sætter hesten i boks og går fra stalden:
Sadler du af og ordner udstyret, skylder bid og hænger udstyr på plads, så det er klar til næste rytter.
Husk at tjekke hesten for sår og skrammer, børst den og rens hove. Hvis den har været svedig, så skyl evt. hesten, jf. aftale med underviser.
Ryd op og fej efter dig og ros hesten med et tak for turen
Dyrehavens Do’s and Don’ts
Hvad enhver rytter bør huske ved ridt i Dyrehaven
Næst efter skovrideren er det kapervognene, der regerer i Dyrehaven.
Man skal have ridekort (i form af et til skovdistriktet rettidigt indbetalt girokort) for at ride i Dyrehaven, og man skal altid have det med sig. Bestilling af ridekort
Når man møder andre mennesker eller ryttere, tager man op i skridt, og man sætter ikke af sted, før de igen er på passende afstand.
Det er høfligt at hilse og ønske god tur, når man træffer på andre ryttere. Før klokken 12 hedder det ifølge traditionen blot “godmorgen”. Det er også god stil at vige for og hilse på almindelige mennesker, man møder i skoven.
Til beskyttelse af nyfødte hjorte-, då- og sikakalve, der kan ligge gemt i græsset, er det ikke tilladt at ride i terrænet uden for de afmærkede ridestier i perioden 15. maj – 1. august.
Det er ulovligt at tale i mobiltelefon, når man rider.
Man må gerne bade med sin hest i Hjortekæret eller Magasindammen dog ikke i perioden 15. maj – 1. august. , i vinterhalvåret kan vi gå i havet v/ Bellevue.
OBS! men ikke ride på stranden – bemærk hvis hesten gøder v. strandparken skal der ryddes op efter den.
Alle trækture med heste i Dyrehaven eller uden for rideskolen skal ske i trense og med træktov. Gør hesten skade på for eksempel en kapervogn dækker forsikringen ikke, da forsikringsselskaberne siger, at man ikke har styr på en hest uden trense.
Tidspunkter, hvor det kan være mindre sjovt at vise sig til hest i Dyrehaven: Når Bakken åbner, og når Bakken lukker, på Store Dragedag, til Eremitageløbet, til Hubertusjagten (første søndag i november) og lørdag og søndag eftermiddag, når det er godt vejr.
Det er tilladt at ride på alle stier og veje i Skoven, med mindre der er skiltet med andet. Dog må der kun galopperes på ridestierne.